Rygere får rynker tidligere end ikke-rygere

Ryger rynkerKender du begrebet rygerhud? Det burde du lære noget mere om hvis du er ryger og går op i dit udseende.

Udover at man lugter noget så fælt lige når man har røget, (det kan kun ikke-rygere lugte) så farver rygning dine tænder, og spørger du en kosmetolog er de ikke i tvivl om at rygning ælder huden tidligere.

Jeg har ofte hørt udtryk som grå, grove porer, slap og rynket om rygeres hud.
Nikotinen der er i tobaksrøg hæmmer blodets evne til at trænge helt ud i de fine blodkar der løber lige under huden. Det sker fordi blodkarrene trækker sig sammen, og derved berøves huden for en del af sin evne til at regenerere.
Alt det forårsager at en rygers hud får mindre ilt og næring fra blodet, og derved fremstår huden trist og grå, uden den glød en sund velplejet hud kan have.

Når man når en vis alder begynder de fleste mennesker at få rynker, og det starter med de små fine linjer omkring munden og øjnene. Hos en ryger går denne udvikling en hel del hurtigere end hos ikke rygere.

Mange mener at rygning hæmmer immunsystemet, så det ikke fungerer så godt som det kunne. Og der er noget der kunne tyde på at de har ret.
Man ved alt det ovenstående, og derudover viser forskning at sårheling tager længere hos rygere, Og oftere end hos ikke rygere ses infektioner i sårene.
Generelt ved man også at huden, sårene og brud på knogler heler langsommere for rygere.

Sidder du virkelig og ryger imens du læser det her? Så er du måske også der hvor du kunne overveje et rygestop?
Den gode nyhed er at du med et rygestop allerede efter noget i retning af 24 har langt bedre flow af blod i hele kroppen, også i de fine blodkar lige under huden. Det vil din hud nyde godt af fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *